Sig HEJ til Martin – vores fantastiske kollega!

2019-09-26T13:01:34+02:0026. september, 2019|Hilsner, LUND, Team LUND|

Vi er så heldige at have Martin Møller Nielsen – vores super dygtige el ingeniør – ansat på kontoret i Kalundborg.

Med sin ihærdighed, rolige tilgang og lune charme håndterer Martin både opgaver, kunder og ikke mindst Chefen. I LUND E&C har vi stor glæde af Martins faglige evner i komplekse projekter og hans store lyst til at lære nyt.

Foruden at Martin er en rigtig god kollega og en fin fyr, er han faktisk også superbruger på programmet SEE Electrical som anvendes til El dokumentation. Sejt ikke?

Ja, vi er helt sikkert enormt heldige at vi har fået Martin til at indgå i vores team. Hans nysgerrighed og behov for udfordringer kan vi alle lære noget af.

Læs mere om Martin – med hans egne ord – her:

Sig hej til Martin Møller Nielsen
Jeg er uddannet elektriker og har læst videre til elinstallatør.

Hos LUND E&C får jeg mulighed for at fordybe mig i de elmæssige samt ATEX-udfordringer hos vores mange kunder primært i Pharma og olie/gas industrien.
I kraft af min ansættelse så supporterer jeg også Global Functional Safety ApS (også kaldet GFS, som er et datterselskab til LUND E&C).

Det mest interessante for mig at arbejde med
Foruden de mange forskellige elmæssige opgaver, så får jeg også mulighed for at arbejde mere i dybden med ATEX, hvilket er en spændende twist og gør opgaverne mere varierende.

Videre har jeg fået mulighed for at lære brugen af SEE Electrical, som bruges til el dokumentation. Det giver mig nogle nye arbejdsområder samt, at vi nu kan løse flere ting in-house.

Hvorfor arbejder jeg i LUND E&C
Foruden de mange forskellige elmæssige opgaver, så får jeg også mulighed for at arbejde mere i dybden med ATEX, hvilket er en spændende twist og gør opgaverne mere varierende.

Videre har jeg fået mulighed for at lære brugen af SEE Electrical, som bruges til el dokumentation. Det giver mig nogle nye arbejdsområder samt, at vi nu kan løse flere ting in-house.

Projekter jeg er involveret i
Lige nu arbejder jeg primært på opgradering af et Terminal Management System som varetager fordeling af forskellige brændstoffer på et raffinaderi. Det er særligt komplekst og kræver at man har et større overblik.

Ved siden af arbejder jeg på design af et laboratorie med ATEX-installationer i Pharma industrien. Det står i stor kontrast til det andet projekt og her får jeg mulighed for at styrke mine kompetencer indenfor ATEX-området.

3 ord som beskriver virksomheden
Hvis jeg skulle beskriver LUND E&C med blot 3 ord, så ville jeg vælge

• Oplagt samarbejdspartner – Med LUND E&C så får man en bred samarbejdspartner, da vi varetager de fleste arbejdsområder og samtidig kan supportere med vores datterselskab Global Functional Safety ApS.

• Professionel – Min erfaring viser, at LUND E&C håndterer deres opgaver meget professionelt og alle går gerne et ekstra skridt for at levere en ordentlig opgave ved kunden.

• Fleksibel – LUND E&C er et meget fleksibelt firma for både kunder og medarbejdere. Vi er gode til at tilpasse os ift. vores kunders behov og som medarbejder udvises der stor grad af fleksibilitet ift. fritid og opgaver.

En sidste bemærkning
Af natur har jeg altid været meget nysgerrig, hvorfor det er afgørende for mig, at mit arbejdssted er med til at bidrage til dette. I LUND E&C får jeg opfyldt dette behov og hver dag bliver min nysgerrighed udfordret.

Go to Top